Hos Orebysmeden møder du et veletableret maskinværksted og smedevirksomhed, med speciale i at levere enestående præcisionsarbejde inden for CNC-fræsning på Lolland-Falster og Sydsjælland. CNC som står for ”Computer Numerical Control”, er en computerstyrede teknik, der kan skabe komplekse former og designs i en række forskellige materialer. Vi tilbyder et hav af forskellige løsninger, og varetager alt fra små til større ordrer.
Hvad er CNC-fræsning?
Avanceret præcision til kompleks produktion
Helt simpelt er CNC-fræsning en proces hvor computerstyrede maskiner anvendes til at skære, bore og forme materialer til ønskede specifikationer. Dette sker ved hjælp af avanceret software, der præcist styrer fræsemaskinens bevægelser og skaber en nøjagtig kopi af det digitale design i materialet
Så tænker du måske, hvad forskellen på fræsning og CNC-drejning er? I drejeopgaver roteres selve elementerne der bearbejdes. Ved fræsning roteres selve fræseren, mens elementet typisk er fastspændt og er stationært. Fræsere kan bevæge sig i flere forskellige retninger, til siden, op og ned, på tværs, alt for at skære forskellige vinkler og dybder. Dette betyder, at der kan produceres komplekse geometrier, der ikke kan laves alene med CNC-drejebænke.
Fræsning bruges ofte til at fremstille forskellige komplekse dele og komponenter, som kræver en høj grad af præcision og ensartethed. Med metoden kan vi tilbyde en stor grad af fleksibilitet i fremstillingen, som ellers ville være vanskeligt eller tidskrævende at lave, med traditionelle værktøjer og metoder. Hos Orebysmeden arbejder vi primært med metaller og stål, og har stor ekspertise inden for industrielle anvendelser, og projekter der kræver robusthed og holdbarhed.
CNC-fræsning med Orebysmeden
Vi fører dit projekt til døren
Hos Orebysmeden har vi mere end 21 års erfaring som maskinværksted og inden for smedearbejde. Vi har stor ekspertise inden for diverse fræseopgaver, og kan med garanti også varetage dit projekt. Uanset opgaven, går vi til projektet med en dyb forståelse for hvad komponenterne skal anvendes til.
Med vores mange års erfaring, har vi oplevet lidt af hvert, og har varetaget mange forskellige opgaver inden for CNC-fræsning. Vores erfaring er i den grad noget vi trækker fra, for at sikre vores kunder et godt resultat, og overholde aftalen inden for den aftalte tidsramme.
I vores værksted har vi muligheden for at lave kundetilpassede løsninger, som justeres til den enkelte kundes behov. Med vores udstyr kan vi uden problemer tilpasse vores arbejde, og tilpasse os de krav du skulle have, til dit projekt.
Hvorfor fræseopgaver med Orebysmeden?
Fordele ved CNC-fræsning
Skal vi beskrive fordelene ved CNC-fræsning bedst, er det kort og simpelt en af de mest alsidige og præcise fremstillingsteknologier der er tilgængeligt i dag. Med metoden kan der formes og bearbejdes materialer i overensstemmelse med dine specifikke krav, hvor stort set hele processen automatiseres. Det giver en ensartethed, skulle du f.eks. lave en serieproduktion. Fræsning giver et hav af fordele, hvor bl.a. nogle af dem er:
- Høj præcision og ensartethed: Vores maskiner leverer præcise resultater hver eneste gang. Har du en produktion hvor ensartethed og præcision er nødvendigt, kan vi levere lige præcis dette.
- Automatisering og effektivitet: Fræsning reducerer manuel arbejdskraft og forkorter produktionstiden. Det giver dig en mere omkostningseffektiv proces.
- Fleksibilitet i produktionen: Maskinerne kan nemt justeres til forskellige designs og prototyper, hvilket gør dem ideelle til tilpassede løsninger.
- Konsistent produktkvalitet: CNC-fræsning gør det muligt at opretholde en høj standard og konsistens i hele produktionen, hvilket reducerer spild og fejl.
- Alsidighed i materialer: CNC-fræsning kan bruges til en bred vifte af materialer, herunder stål, aluminium og mange andre metaller.
Er fræsning netop dét, du har brug for som produktionsløsning, hører vi gerne fra dig. Har du spørgsmål eller søger rådgivning, står vi klare til at besvare dine spørgsmål på 24640466 eller på Mi2ck@jubii.dk. Du er samtidig velkommen til at udfylde vores kontaktformular, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Vi står desuden altid klar til at give dig et gratis og 100% uforpligtende tilbud.